Forsøg: Suge vand op, vådt papir brænder ikke(ugler)
Dagens fokus har været at snakke om, hvad ild kræver for ”at leve” samt hvad luften omkring os indeholder. Vi har snakket om, at ild kræver tre ting for at kunne brænde, nemlig ilt, noget brændbart samt varmkilde til at blive tændt. Vi har snakket mest omkring ilt, Ilt som findes i luften omkring os. Vi har snakket om, at man ikke kan se luften omkring os, men at den er der, man kan mærke den, når det blæser eller når man vifter hænderne frem og tilbage hurtigt nok. Derudover har vi snakket om, hvordan luften omkring os består af 20% ilt og 80 % kvælstof. Ilt, som ilden bruger når den brænder og kvælstof som kvæler ilden. 20% er svært at forstille sig. I dag har vi illustreret det ved hjælp af vores fingre, samt ved at suge vand op i glas ved hjælp af ild. Ved brug af fingrene, har de ti fingre repræsenteret luften. De to tommel fingre viser så hvor meget ilt, der er i luften og resten viser, hvor meget kvælstof der er.
At suge vand op i et glas. I dag har vi brugt denne aktivitet til at illustrere, hvordan ilden bruger alt ilten i et glas, så der kun er kvælstof tilbage i glasset og ilden vil derfor blive kvalt og slukke. Vandet vil blive suget op i glasset og kan vise hvor meget ilt der er blevet brugt. Mål eventuelt med fingrene, passer det at vandet er kommet to tommel fingre op og der stadig er ”luft” i glasset svarende til de resterende 10 fingre (virker hvis glasset er ti fingre højt og cylinder).
Materiale liste:
Tallerken
Glas (gennemsigtigt)
Vand (gerne farvet med frugt farve, så vandet er nemmere at se)
Fyrfadslys
Tændstik eller lighter
Fremgangsmåde:
Hæld vandet i tallerkenen så der er lavere end fyrfaldslyset
Stil fyrfadslyset i vandet (er okay hvis det flyder rundt) og tænd lyset.
Sæt nu glasset over lyset og observer hvad der sker.