Forsøg: Pladsskifte af vand, varmlufts ”ballon”
Dagens aktiviteter har været fokuseret omkring hvordan varme ændre stoffers massefylde og gør det lettere. Vi har snakket om, hvordan varme søger opad og kulden ned. Dette har vi arbejdet med ved hjælp af både farvet hhv varmt og koldt vand, samt ved brug af poser til at bygge vores egne varmlufts balloner.
Første aktivitet har været, at få vandet til at bytte plads. Vi har arbejdet med varmt vand (fra hanen) der var farvet rødt og koldt vand der var farvet grønt. Sættes det kolde vand øverst vil de to bytte plads, eller blandes, sætter man derimod det varme øverst vil der ikke ske meget udskift. Eksperimenter lidt med det og se om i kan få vandet til at bytte plads uden at farverne blandes.
Andet forsøg har børnene lavet deres egen varmluftsballon ud af nogle poser, sytråd og perle. Vi har brugt en hårtørre sat på højeste varme til at opvarme luften inden i posen for at få den til at flyve. Jo større temperaturs forskel der er mellem luften inden i ballonen og det ude, jo højre kan balloen komme. Det er vigtigt at ballonens vægt ikke bliver for høj da den ellers ikke vil kunne flyve. Der er her brugt de tyndeste hundeposer tilgængelige, ble poser fra super brugsen af mærket Nappy bags fungere også rigtig godt.
Forsøg Pladsskifte:
Materiale liste
2 kander med hhv varmt og koldt vand
2 frugt farver
2 glas (kan anbefale shots glas) (pr deltager)
”låg” (et pr deltager) , stykke pap, spille kort eller andet fladt materiale, gerne plastik
Fremgangsmåde:
Flyd kanderne med vand og tilsæt en farve til det kolde vand og en anden farve til det varme. Kan anbefale at holde et varme vand i termokande. Jo varmer/koldere vandet er jo hurtigere ses udskiftet.
Alle der skal lave forsøget skal nu have to glas vær. Det ene fyldes med varmt vand og det andet med koldt. Hvis de fyldes op til kanten plus med top så er næste skridt nemmere.
Sæt låg på det glas man vil have øverst. Glasset med låg skal nu vendes med bunden i vejeret og sættes oven på det andet glas så låget ligger mellem de to glas. Hvis der her bruges shots glas der fyldes til kanten og helt fladt låg kan glasset vendes uden at man røre ved låget og børnene kan selv udføre dette. Skal man holde på låget bliver det straks sværere. Men test jer frem til den bedste løsning. Husk det er sjovt for børnene at teste sig frem til hvad der virker og de lære meget af det.
Når de to glas står ovenpå hinanden med låg imellem skal låget flyttes ud til siden så der er en åbning mellem de to glas. Her er det vigtigt at de to glas forbliver ovenpå hinanden og at det øverste ikke løftes.
Observer nu hvad der sker. Bytter de plads? Blandes de? Eller bliver de hvor de startede? Eksperimenter med hvor stort hul der skal til, samt hvilket der skal være øverst til at starte med.
Forsøg: Varmlufts ballon
Materiale liste
Pose (gerne så tyndt materiale som muligt)
Tråd (genre sytråd)
Tape
Perle – andet kan også bruges, skal bare ikke være for tungt og skal kunne komme på snoren
Hårtørrer
Fremgangsmåde:
Første skridt er at bygge ballonen, der findes flere måder at gøre det på og i kan eksperimentere lidt med hvad der virker bedst for jer. I børnehaven startede vi med at tape tråden fast et sted i den åbne ende af poses. Vi satte derefter perlen på tråden og tapede derefter den anden ende af tråden fast modsatte side af den åbne ende af pose. Jo mere præcist modsat jo bedre vil ballonen flyve. Hvis det ønskes kan der sættes en ekstra tråd på så der laves et kryds perlen hænger i.
Når posen er færdig skal den holdes over en hårtørrer der blæser varm luft. Jo varmere jo bedre uden for meget blæst. Når posen er fyldt slippes den og man kan se den flyve.
Tip: Lav forsøget når det er koldt ude, kan anbefales at sætte hårtørreren fast så man ikke skal stå og holde den.